| CV |
Galleri |
Åbent atelier |
Udstillinger |
Kontakt |
|
|
|
Quernstenen I motivet, Quernsten har jeg søgt et mere voldsomt udtryk end tidligere i mine malerier. Samtidig har jeg taget et skridt længere ud i abstraktionen. Målet har ikke været at afbilde Quernstenen i sit omgivende landskab, men i højere grad at give udtryk for en stemning og en følelse af at befinde sig på et sted, hvor der er mere mellem himmel og jord end sådan bare lige. Jeg har ønsket at male mig ind i et spændingsfelt mellem grænseløs vildskab og den dybeste ro. Laserende lag, langsomt, løbende vekslende med pastose farvemasser, kolde og varme, spartlet på lærredet i flere lag. Desperation, vrede og stilhed. Malearbejdet har været kraftfuldt og mere intenst en nogensinde tidligere. Quernstenen er mere end blot en sten. Jeg har tænkt den som et eksistentielt motiv, og i maleriet er den først og fremmest gengivet som et aftryk i mit sind. |
|