| CV | Galleri | Åbent atelier | Udstillinger | Kontakt |

Pavillon

Det er maleriets særlige evne, at det - uden ord - formår at lade tingene fremstå i deres egen ret, i deres egen værdighed eller hemmelighedsfuldhed. Med denne serie af malerier vil jeg gerne åbne op for det "erindringsrum", som Pavillonen i Ribe Kunstmuseums have udgør.

Billeder er per definition metaforisk. Et maleri af Pavillonen er aldrig kun det, det forestiller. Det refererer altid til noget andet, til en betydningskreds, og man kan vel sige at malerierne dermed ikke udelukkende viser den synlige verden, men måske i lige så høj grad den usynlige verden. Malerierne bliver en mulighed - en mulighed for en åbning ind til erindringen, vage skygger, fjerne ekkoer og deja-vu-fornemmelser.

Helt konkret - og i virkeligheden - ønsker jeg med disse billeder at manifestere drømmen og håbet om en genfødsel - en renæssance til haven og til lysthuset.

Se galleri