| CV |
Galleri |
Åbent atelier |
Udstillinger |
Kontakt |
|
|
|
Dage med Markmandshuset En stor del af mit maleriske arbejde har ét enkelt motiv som omdrejningspunkt: Markmandshuset ved Ballum Sluse. Igennem hele min opvækst er det blevet til adskillige udflugter hertil, og stedet har for mig altid rummet en eller anden form for hjemstavnsfølelse. Emil Nolde har brugt begrebet Heimat om denne følelse, og i hans landskabsmalerier forsøgte han at skabe identitet i forhold til sit land og sin kultur - hans fødeegn og barndomsland. Jeg har malet Markmandshuset i sommeren med poetisk blåt som en sommermark med forglemmigej, i blålysende vinterensomhed, i foråret og efterår, i sol, regn, sne og slud og jeg vil fra tid til anden vende tilbage til motivet og afdække det i nye kompositioner og malemåder. I bogen Dage med Markmandshuset har jeg beskrevet mine tanker og oplevelser med Markmandshuset som motiv. |
|